SAVSMULD, LEVENDE DYR OG TALKUM. Eating Stars giver et godt indblik i Sulahues musikalske univers – og ikke mindst lyst til at høre mere til det. For et par uger siden sad og jeg anmeldte debutalbummet fra Kabaret Sybarit. Da tænkte jeg, at der nok ville gå en rum tid, før jeg igen skulle smide en cd på anlægget, der fik billeder af kabaret, cirkus og gøgl til at dukke op på nethinden. Det var før, jeg modtog ep’en Eating Stars, det første udspil fra dansk/mexicanske Sulahue. På Eating Stars inviteres lytteren på en rundtur i Solahues musikalske univers. Et univers, der på ep’en breder sig ud over fire varierede numre, der har det tilfælles, at de lugter lidt af savsmuld, levende dyr og talkum. Selv er Sulahue en kompetent jazzsangerinde, hvis eksotisk lydende vokal rummer masser af drama, men som aldrig spiller for galleriet. Musisk er cirkustemaet mest udpræget i ep’ens første nummer, hvor Sulahues ’ballerina girl’ møder ’the strongest man in the world’. Hun bakkes op af et veloplagt orkester, hvor jeg på ”Ballerina Girl” bed mest mærke i Alexander Kraglunds flotte violintemaer. ”Clown” dropper det teatralske til fordel for en omgang swingin’ jazz, hvor især piano, kontrabas og slagtøj får lov til at folde sig ud. Tempoet sænkes på de resterende to numre, hvor balladen ”Round & Round” stikker ud som højdepunktet på Eating Stars. Nok er det en jazzballade, men Sulahue leverer melankoli og drama gennem hendes stemme. Hende kommer vi til at høre mere til! Og så gør det mindre, at ”Hush Now” er lidt mere anonym i både komposition og udførelse. Eating Stars følges op af endnu en ep, som er under udarbejdelse allerede nu, mens et album efter planen udkommer i sommeren 2013. Indtil da giver denne ep et godt indblik i Sulahues musikalske univers – og ikke mindst lyst til at høre mere til det.