Den dansk/mexicanske sangerinde Sulahue Armengol er en – i dansk pop-kontekst – forholdsvis ny og under alle omstændigheder usædvanlig figur. Hun er født og vokset op i en fattig flække i Mexicos bjerge, flyttede som 13-årig med sin familie til Danmark, og her er hun i dag pot og pande med sin mand og musikalske makker, Lars Emil Riis. Sammen har de to skrevet alle sangene på Sulahues debutalbum, Eating Stars & Spitting Fire, som – til trods for, at der er tale om en debut, er båret af en overraskende autoritet og originalitet.

Musikken befinder sig i grænselandet mellem vokalpop, kammervokaljazz og singer-songwriter folk med en snert af kabaret. Instrumenteringen i sig selv – eller rettere sagt: balancen mellem instrumenterne – er særegen, når der nu er tale om en cd, der kategoriseres som pop. Violinen er fremtrædende, ligesom klaveret, der på flere numre lyder, som var det taget lige ud af en western saloon. Udtrykket emmer af cirkus og uhøjtidelighed, originalitet og samtidig bånd til andre genrer, traditioner og vidder. Musikken swinger, er som fortællinger på snor. Umiddelbart tilgængelig og alligevel med dybde og flere lag.

Link til GAFFA